Investeringsforeninger
Investeringsforeninger er foreninger, som specialiserer sig i køb af aktier og/eller obligationer. Således investerer en sammenslutning af investorer i fællesskab. På baggrund af særlig specialisering og ekspertindsigt foretager foreningen brede investeringer på tværs af brancher og geografi efter en udvalgt strategi. Dernæst lægger de en del af investeringsgrundlaget åbent for yderligere investering fra private eller erhvervskunder, som så betaler foreningen en ydelse for at blive investor. Som investor i en investeringsforening modtager man et investeringsbevis på sin indsats. Nogle foreninger egner sig bedst til almindelig opsparing og pensionsopsparing. Andre investerer i brancher og papirer, som erfaringsmæssigt indeholder store gevinstmuligheder - og tilsvarende risiko. Andre igen egner sig bedst til kortsigtede investeringer med meget lav risiko for kursudsving undervejs.
Foreningsprofil i Investeringsforeninger
Mange investeringsforeninger vælger at lægge en særlig kurs for deres investeringer, som typisk indebærer køb af aktier eller obligationer fra særlige virksomheder eller erhvervs-områder, som de skønner i vækst. Ud fra sådanne retningslinier foretager foreningen en passende spredning i sine køb, hvilket formindsker den samlede risiko. Foreningen specialiserer sig således i at følge med i de skiftende konjunkturer, og foretage køb og salg på de mest optimale tidspunkter, og desuden holde sig ajour med de respektive virksomheders potentielle markedsandele og placering nationalt og internationalt. Det bliver derfor en del af foreningens arbejde og ekspertiseområde at kende virksomhederne og deres profiler samt eventuelle markedsandele og potentiale for vækst. Dette beror på skøn, og lægger op til behovet for ekspertviden og stor erfaringen inden for erhvervslivet. Køb af værdipapirer i foreninger der lægger en lav spredning på sine køb af værdipapirer må forventes at indebære større risiko, end investering i foreninger med høj spredning. Investeringsforeningens investeringseksperter overvåger og tilpasser hele tiden den portefølje af værdipapirer, der ligger til grund for investors beviser.
Ejerforhold og Investeringsforeninger
Investeringsforeningerne er ejet af medlemmerne. Medlemmerne får hele overskuddet, efter at foreningens udgifter til køb og salg af værdipapirer samt administration er betalt. I Danmark er der næsten 700.000 afdelinger at vælge imellem. Ca. 900.000 danskere sparer op i investeringsbeviser.


