Værdipapirer

Information om Værdipapirer

Værdipapirer

Værdipapirer

Værdipapirer
Mange mennesker vælger at lade deres privatopsparing omsætte til værdipapirer. Således trækker det opsparede beløb ikke alene renter, men kan, hvis man er heldig, forventes på baggrund af værdipapirerne at give anledning til yderligere vækst. De mest almindelige former for værdipapirer er aktier og obligationer. Når man køber aktier, investerer man så at sige i en virksomhed. Hermed tager man på tilsvarende vis del i virksomhedens eventuelle vækst i et procentmæssigt forhold, der svarer til den andel, som man har købt. Når man køber obligationer, "låner" man så at sige den pågældende virksomhed penge.

Risiko ved køb af aktier

 

Køb af aktier er forbundet med risiko, fordi kursen ikke alene afhænger af virksomhedens vækst, men ligeså dens placering på børsmarkedet i det hele taget. Den måde, hvorpå kurserne falder og stiger, kalder man konjunkturen, og den har som regel sin mere eller mindre faste cyklus. Normalt går konjunkturen ind i særlige faser, som både betegner vækst og fald i vækst. Erfaringsmæssigt kender man disse faser, men eftersom de ikke altid bevæger sig forudsigeligt, beror enhver bedømmelse på et skøn, og man kan aldrig på forhånd sikre sig, hvornår kurserne bevæger sig op og ned. Det vil således være afgørende, hvornår man vælger at købe og sælge sine aktier.
Når man køber obligationer, er risikoen mindre end ved aktiekøb. Til gengæld er afkastet typisk også tilsvarende mindre. Ved obligationskøb "låner" man faktisk den pågældende virksomhed penge, og modtager for sin ydelse en beskeden rente for sit "lån". Renten udgør en fast og løbende indtægt. Man kan frit vælge, hvornår man vil sælge sine obligationer, om end det kan ske, at disse bliver "udtrukket", og dermed kan man blive tvunget til at sælge. Risikoen her ligger i, at det kan være nødvendigt at sælge til en billigere pris, end man har betalt for obligationen.